Forskerkursus for sundhedsfaglige professionsbachelorer
UCSF Forskerkursus er planlagt med start i efteråret 2021. Kort oversigtsprogram, retningslinjer for kurset samt ansøgningsskema er nu tilgængeligt. Detaljeret kursusprogram vil være tilgængeligt primo september 2021. Kursussekretær Malene Kronborg besvarer praktiske spørgsmål, og kan kontaktes på malene.kronborg@regionh.dk
  • Ansøgningsskema [Word] - rev. 24.06.2021
  • Oversigtsrogram [PDF] - rev. 24.06.2021
  • Retningslinier [PDF] - rev. 24.06.2021

Tilbud om vejledning i litteratursøgning

  • Har du som sundhedsfaglig medarbejder brug for hjælp til at søge litteratur i PubMed eller andre litteraturdatabaser inden for sundhedsvidenskab?

    En gang ugentligt tilbyder UCSF en vejledningssession i litteratursøgning for en til to personer. Det kan dreje sig om litteraturbehov ifm. et projektforløb, udarbejdelse af kliniske retningslinjer eller for at løse en sundhedsfaglig problemstilling i hverdagen. Tilbuddet er stilet mod sundhedsfagligt personale tilknyttet Region Hovedstaden.

    Hver vejledningssession foregår fredag, er på to timer og påbegyndes inden for tidsrummet kl. 9-13. Stedet er UCSF, Rigshospitalet afs. 9701, Ryesgade 27, 2200 Kbh. N (rum 0105). Vejleder er bibliotekar Anders Larsen (AL). Tilmelding sker via tlf. 3545 7389 eller mail anders.larsen@regionh.dk. Vejledningen kan også foregå via en Teams-forbindelse.

    Information om søgeemnet og allerede opnåede søgeresultater kan evt. mailes til AL på anders.larsen@regionh.dk forud for den aftalte session.